Case

Hjemmeside til økonomisk rådgiver

Udfordring

byHauritz er en nystartet rådgivervirksomhed med speciale i økonomisk rådgivning af private. Grundlæggeren Pia Hauritz er bevidst om, hvor vigtigt det er med en god hjemmeside, hvor man kan sende potentielle kunder hen for at lære mere om virksomheden og dens produkter/ydelser og samtidig gøre det nemt at komme i kontakt med virksomheden. Som nystartet virksomhed er det ekstra vigtigt med en god løsning, som bl.a. kan tiltrække besøgende fra Google og konvertere dem til henvendelser.

Løsning:

In House Design designede og udviklede en skræddersyet og optimeret hjemmesideløsning, som nu er et vigtigt salgsværktøj for byHauritz.

Hjemmesideløsningen er en statisk genereret side, som fylder minimalt og derved indlæses meget hurtigt. Det har store fordele, når det kommer til SEO (søgemaskineoptimering), men også når det kommer til brugeroplevelsen. Bag scenerne er det nemt at redigere i indholdet, da der er tilknyttet et content-management-system, hvor alle tekster og billeder kan ændres.

På baggrund af opstartsmødet blev der udviklet en overordnet struktur til hjemmesiden. Indholdet blev produceret, og der blev designet layouts til de individuelle sider. Til sidst blev det visuelle design introduceret i form af en mockup af hjemmesiden, der viste hvordan slutresultatet ville se ud. Da designet var godkendt, gik In House Design i gang med at udvikle hjemmesideløsningen.

Se den færdige løsning her.

Som en del af løsningen, producerede In House Design også troværdige billeder, som viser Pia Hauritz og hendes ydelser. Billederne var både tiltænkt til hjemmesiden, men også til andre markedsføringsaktiviteter såsom sociale medier.

”Mit samarbejde med In House Design har fungeret perfekt. Dygtige, professionelle og søde mennesker som har givet virkelig god sparring og inputs til hjemmeside og visitkort. Derudover super flotte professionelle fotos og set-up. Alt dette blandet sammen har givet et resultat af min hjemmeside, der lever over mine forventninger.”

Pia Hauritz

Skal vi hjælpe dig?

Lad os tage en uforpligtende snak om hvordan vi kan hjælpe dig.